lørdag, december 30, 2006

Hvad er frihed?


Friheden kan mange gange bare være, at få lov til at sige sin mening, men hvor mange tør egentlig, når de ikke er helt eller delsvis anonyme her i blogland?!

"Frihed er mange ting, men nogle af dem, der sidder rundt om med deres ølflasker på bænkene, er måske i virkeligheden de frie. De har taget et valg, og de optræder med deres nederlag. Nogle af dem er måske for følsomme til at deltage i meget af det småkorrupte samfundsspil, men de kan sidde, som om de ejer hele verden, og fortælle historier.Og jeg ved ikke, hvem der er tabere, når det kommer til stykket...."


Sådan siger filminstruktøren og multikunstneren Erik Clausen i et interview i anledning af sin nye film "Ledsaget Udgang", og den kan man jo så tygge lidt på, for noget er der sgu om snakken, man kan godt ha' sine tvivl indimellem, om hvem der er tabere og hvem der er vindere i velfærdsstaten.:-)

Vi skal ikke tro, at vi har fundet de vises sten pga. af vores velstand, på trods af powershopping og alle de creditcards der gløder, her i Vesten.

Bare se, hvor mange der går ned med stress og lede over et job, hvor de har solgt deres sjæl til en arbejdsgiver i et konkurrenceræs uden lige, hvor de dårligt tør kigge sig i spejlet om morgenen ...uden at komme til at række tunge eller at brække sig.

Så fortsætter Clausen:


"Og så diskuterer man i Danmark den beklædningsgenstand, der hedder tørklædet.Jeg synes hellere man skulle diskutere en anden beklæningsgenstand, nemlig den mundkurv, de fleste går med af misforstået loyalitet med deres firma eller institution. Vi hører ingen sygeplejersker, der taler dårligt om dårlige hospitaler, eller politibetjente, der fortæller om de ulykkelige mennesker, de står med mellem hænderne. og som skal kriminaliseres af en eller anden grund."


Næe, det har du helt ret i, Clausen, for så kom de ovenstående ansatte medarbejdere meget hurtigt til optage alle pladserne på diverse bænke rundt omkring, så man kan vel konkludere, at det er dem, der er dårligst til at holde kæft, der sidder der?!

Selvom man er venstreorienteret, kan man da godt rive lidt guldkorn af sig indimellem, hvorimod mange af hans kunstnerkolleger glemte at glæde sig over deres ytringsfrihed, da debatten om karikaturtegningerne rasede.;-)

torsdag, december 28, 2006

Twin bloggers?

tirsdag, december 26, 2006

'Jul I Den Flyvende Tallerken'

har jeg aldrig prøvet, selvom jeg holder vanvitttigt meget af Tao Micahaelis herlige fortælling fremført af salig Kjeld Petersen, der for mig var en lige så pragtfuld kunster som Dirch Passer.:-)

læs den morsomme tekst her

Mange gange i december måned har jeg dog været belemret med forkølelser, influenza eller bare gemén stress ved at passe job, adskillige førjulefrokoster med de rette om- og 'udklædninger', holde hjemmet støvfrit og uden risiko for at blive lukket af sundhedsmyndighederne, samlet gavelister ind,lavet juledekorationer en masse, købt ind som om der var risiko for hungersnød, fremtryllet og gennemprøvet nye specialiteter til stor fornøjelse for svigerdrengene samt skrevet stakkevis af julekort, hæsblæsende med tungen ud af halsen, og har derfor mange gange af samme grund på skrømt, 'truet' med at melde mig ind i Jehovas Vidner, da jeg snildt kunne se fidusen, selvom vi hvert andet år bliver opvartet og forkælet i alle ender og kanter.

Indtil jeg læste dette, for mig at se, skrækkelige hykleri:

læs mere her

hvor en af kommentatorerne berettiget spørger, hvordan vedkommende dog kan tage til julefrokost, når hun ikke holder Jul???

Dvs. at man kan spare penge til gaver endda til sine børn, behøver ikke fare rundt i butikkerne inden den 24. december eller ofre penge på julemad og pynte op, men sidde med foldede hænder og vente på at blive inviteret til julefrokoster, som andre har tilberedt og brugt deres penge på, når man er medlem af Jehovas Vidner?!

Man behøver altså ikke at yde for at kunne nyde i de kredse?!

Traf engang en enlig mor med 5 børn på de græske øer (som hun ikke havde med på ferie), der også havde set lyset, og skønt amerikansk gift med en utro drukmås, der blev udelukket af sekten, sørgede sekten for at anbringe hende i et rækkehus, klæde børnene på og skaffe hende job her i Danmark.

Da vi var ude at spise med hende i Grækenland, måtte hun dog ikke skåle, men gerne drikke både øl og vin til maden med os 'ugudelige'???

Magen til hykleri skal man lede længe efter, og personer der ikke vil ta' det sure med det søde, ihvertfald efter mine begreber.

søndag, december 24, 2006

En rigtig hyggelig Jul....

alles klar?


lørdag, december 23, 2006

Midt om Natten....

kunne man jo få den kedelige tanke, som værende DR's indlæg i debatten om Ungdomshuseet på Jagtvej, da problematikken jo også her, som i filmen af samme navn der blev sendt i DR i går aftes, omhandler en subkulturs oprør mod det etablerede samfund, når den 'luftes' netop nu, hvor det er højaktuelt?!

Og Kim Larsen er jo populær i vide kredse, men han vil vist ikke bryde sig specielt om at blive misbrugt i andres agenda.

Hvem sagde manipulation og indoktrinering???

En ægte julehilsen....

bli'r nok snart en saga blot.

Nu hedder det 'seasons greetings' på nydansk, og som sådan er de sendt ud af udenrigsministeriet siden 1998.

læs mere her


Man skulle jo nødigt støde nogen, vel?:-)

Iflg. MetroXpress har man i England fjernet Grislingen fra 'Peter Plys' og sparegrisene, fordi det kunne tænkes at støde muslimernes børn???

Helt absurd.

fredag, december 15, 2006

Skal kvinder da også i fængsel?

...spørger Asger Aamund mht. kønskvotering til bestyrelsesposterne i Business i Berlingske Tidende


læs mere...

Og Aamund har jo ret, man skal ha' udført ét eller andet, både for at opnå en tur bag tremmerne, og også når det gælder en bestyrelsespost i en virksomhed.

Man skulle da nødigt som kvinde, opfatte posten som en form for trøstpræmie, man vil jo meget hellere konkurrere på lige fod med mændene, og opnå en post pga. sit uomtvistelige talent.

Kønskvotering kan ikke tilfredsstille andet end den middelmådige.

onsdag, december 06, 2006

Bella Notte i Bella Centret

Så er det time folkens med gang i de store og små julearrangementer, hvis I da ikke allerede ER startet.

Min frisør og hans stab havde i weekenden været til et af de helt store julefester i Bella Centret i Ørestaden, hvoraf salonen dog kun udgjorde en lille flok blandt alle de helt store firmaer.

For Bella Centret kan jo rumme en del.

Se bl.a de medvirkende her

Formedelst 1.300 kr. for topunderholdning i særklasse, mad og drikkevarer ad libitum hele aftenen, havde de moret sig gevaldigt, samtidigt med en fin service med buffeter anbragt i nærheden af bordene, så de ikke måtte stå i lange køer, som noget såndant gerne udarter sig til, og ligeledes ingen ventetid ved udskænkningen, så man var enige om, at gøre det om igen til næste år.

Julefrokoster i virksomhedderne finder jo sted i alle afskygninger, lige fra de små frokoststuer, der bliver omdannet til rammen omkring markeringen danskernes festligheder i julemåneden i forbindelse med deres arbejdspladser, og til diverse kantiner og lagerlokaler, sædvanligvis krydret med festlige indslag fra personalets side, hvor mange førhen har sneget en brandert hjem uden om politrazziaerne (hvilket ikke skal beundres), og enkelte først nåede hjem, lige før der skulle danses om træet juleaften.

Selv har jeg deltaget i alle former, men i de fleste år i 80erne, hvor der var 'fuld damp på kedlerne' i verdensfirmaet jeg dengang var ansat i, blev frokosterne afholdt på Langeliniepavillonen, hvor vi havde lejet hele herligheden.

Det startede først i december, hvor 2 af direktørerne gik i Metro og købte julegaver ind, og dernæst pakkede lageret alt i lige store kasser, og når vi pegede på en før afgang, anede vi rent faktisk ikke, om det var en grydeske, brugskunst et guldur eller en rejse.

Når man forlod bordet og kom tilbage med en fyldt tallerken, var der allerede lagt nyt bestik.

Og så måtte der ryges, hvilket der også var sørget for, så udover cognac til kaffen var der også cigaretter og cigarer.

Og ligeledes måtte alle vi kedelige, der enten var afhentet eller bare taget hjem i god tid, lægge øre til udskejelserne og skandalerne mandag morgen.

Som en af mine gode veninder, der var kommet godt op i 40erne, sagde:- Jeg kan altså ikke tage når sælgerne ta'r på de unge piger, for jeg ved sgu ikke rigtig, om jeg bli'r forarget eller misundelig.;-)

Nå, men festligt var det...og ER stadigvæk, den første er overstået, og der venter et par stykker mere.

God fornøjelse derude, pas på jer selv...huske penge, pas og præservativer, som en af mine gamle chefer altid sagde formanende før afgang;-)

Det var nu ikke nødvendigt.:-)

Beretninger om usædvanlige julefrokoster modtages gerne.

Som ungkarl der har man det godt.....

......nå nej, for pokker, det hedder jo single nu.:-)



...undtagen i julemåneden, forstås.

læs mere i Ekstra Bladet

lørdag, december 02, 2006

Ak ja, de præster kan jo være nogen slemme hyklere

men dermed være ikke sagt, at de adskiller sig meget fra resten af befolkningen.;-)


En kvinde har en elsker i dagtimerne mens hendes mand er på arbejde.

En dag kommer hendes 9-årige søn uventet tidlig hjem, så hun tager sønnen og skubber ham ind i skabet. I det samme kommer også hendes mand hjem, så hun kubber ligeledes elskeren ind i skabet. Der står de så. Drengen bryder stilheden og hvisker:

"Mørkt herinde"

Manden hviskende: "Ja, mon ikke"

Drengen : "Jeg har en fodbold"

Manden: "Det var da fint"

Drengen: "Vil du købe den.?"

Manden: "Nej, tak."

Drengen: "Min far står udenfor"

Manden: "OK, hvor meget.?"

Drengen: "500 kr."

2 uger efter skete det samme.

Igen står elskeren og drengen i skabet.

Drengen starter igen og hvisker: "Mørkt herinde"

Manden hviskende: "Ja, mon ikke"

Drengen : "Jeg har et par målmands-handsker"

Manden huskede sidste gang og spørger: "Hvor meget"

Drengen: "1000 kr."

Manden irriteret: "OK"

Et par dage senere kalder faderen på drengen.:

"Hent fodbolden knægt, og lad os gå ud og sparke lidt på mål" Drengen må brødebetynget indrømme at han desværre har solgt både fodbold og handsker.

Faderen er chokeret og spørger: "hvor meget solgte du det for"?

Drengen: "1500 kr."

Faderen: "1500 kr."!!!!!!!! Det er jo at snyde dine venner at kræve så meget, jeg må hellere tage dig med i kirke så du kan bekende dine synder.

Faderen slæber ham i kirken, og skubber ham ind i skrifte-boksen og lukker døren.

Efter et minuts total stilhed hoster præsten let.

Drengen er overvældet af dårlig samvittighed og ved ikke rigtig hvordan han skal starte, men siger så hviskende.: "Mørkt herinde"

Præsten: "NU BEGYNDER DU FANDEN GAL'ME IKKE MED DET LORT IGEN"

Helgenstatus og massehysteri




Det størtste symbol i vor tid på ovennævnte fænomen er prinssesse Diana, der døde i 1997, 36 år gammel.

En ung genert pige, der blev gift med den langt ældre kronprins Charles af Storbritannien, som efter et pompøst bryllup, fik en trang skæbne pga. ældgamle traditioner med mere eller mindre heldige kompositioner, som bl.a omfattede ’indavl’, og efter devisen om passende ægteskaber for personer af kongelig byrd, eller bare i en lidt andet målestok end den oprindelige betydning, som det vi i dag omtaler som et ’tvangsægteskab’.

Skønt ung og yndigt, og med en stil der blev efterlignet verden over, og som pressen levede højt og flot på, havde Diana intet interessefælleskab med sin mage, hvis hjerte allerede før hendes tid var afsat til en anden kvinde, som var hans soulmate, på trods af at hun havde giftet sig med en anden, fordi hun ikke passede ind i det engelske kongehus, da hun ikke var af samme ’ædle byrd’ som Diana, der var datter af Jarlen af Spencer, eller havde nogen speciel glamourøs fremtræden.

Diana mente det engelske folk, at de kendte ud ind, fordi hun var eksponeret så gevaldigt i pressen, og hun forstod da også selv at spille med i det offentlige skue, da hun repræsenterede englænderne bedre end den resterende del af det forstokkede og utidssvarende monarki og den øvrige kongelige familie, der nægtede af tage del i de moderne tider.

Ved Dianas død i tunnellen i Paris sommeren 97, opstod en konfrontation mellem det antikverede engelske kongehus, der ikke forstod at føre sig særligt fordelagtigt frem i pressen, og det engelske folks følelser for den prinsesse, de mente at kende så godt gennem medierne, og som medlidenheden i årene efter skilsmissen samlede sig om, da prins Charles blev gjort til syndebuk pga. af kærligheden til en anden kvinde, som han havde dyrket fra de første år efter indgåelse af sit ægteskab.

Men var der nu ikke 2 ofre, selvom pressen gjorde sit til at udnævne Diana til offeret, og lod hende spille martyrrollen, for hun var jo almindeligt jævnt begavet og ikke noget barn ved ægteskabets indgåelse?!

Efterfølgende viste det sig jo også, at hun havde haft stribevis af elskere, og mere eller mindre simulerede selvmordsforsøg for at tiltrække sig opmærksomheden og spille på andres medlidenhed, men dagene efter hendes død lod folket sig rive med af en hadkampagne mod den kongelige familie, fordi Diana i årene efter skilsmissen havde opnået helgenstatus i befolkningens bevidsthed, så var hun altså ikke en ren uskyldighed.

OG DET SOLGTE JO AVISER - MASSER AF AVISER!!!

Og i dagene efter hendes død udviklede en sandt massehysteri, som de fleste både i England, men også den øvrige verden røg med på, selvom hun jo trods alt kun var et menneske af kød og blod, så var der åbenbart en smerte og nogle nederlag, som befolkningen kunne genkende i deres liv, som kom op til overfladen ved denne lejlighed.

Når man så billeder i TV lignede London én stor massegrav med blomster, bannere og lys alle vegne, og Elton John der i kirken fuldendte 'showet' med sin sang til ’folkets prinsesse’.


Sådan kan man altså ophidse masserne, og gøre en person til både engel og helgen, når de genkender noget af deres liv i andres skæbne, på trods af at kendsgerningerne fortæller noget helt andet.

fredag, december 01, 2006

Kondomer på spray-dåse

Nu er der nyheder til alle med hang og trang til graffitti:


læs mere i dagens BT


Bare nu pornobloggerne ikke får malersyndrom.;-)

blog stats