Hvor mange er der af den slags mænd?

For iflg. Nyhedsavisen og ægteskabsrådgiveren Finn Korsaa er en 'rigtig' mand, én der kan få en mor til at glemme sine børn?!

http://e-avis.avisen.dk/index.php?s=390&p=6295


Find dit mandepotentiale

Sådan finder manden ifølge Finn Korsaa sit potentiale i forhold til kvinden.

1. Du er kaptajn i familien og tager ansvaret på dig, også selvom du ikke lige var til stede på kommandobroen. For du deltager i familielivet.

Kommentar: Netop, du ta'r ansvar og blir' respekteret, fordi du er synlig, nærværende og aktivt lyttende og giver IKKE dine hobbies 1. prioritet, og hengiver dig ikke til TV-sporten og fiskestangen og samvær med gutterne på bodegaen, når du just har forladt jobbet. Og du deltager med at give dit bidrag i hjemmet, udover at vaske bilen, samtidigt med du drikker øl med naboen.

2. Du forveksler ikke din egen dårlige samvittighed med din kones krav.

Kommentar: For en 'sofarytter', vil det være et 'krav', at bære sin egen tallerken ud i opvaskeren eller på køkkenbordet eller smide sit eget tøj til vask.

3. Du forguder ikke din kone - du begærer hende.

Kommentar: Netop, der er gang i hormonerne og glød i blikket, så det slår gnister, og du forfører hende dagligt, den dejlige kælling... uden at anbringe hende på en piedestal, men køkkenbordet og knagerækken kan jo bruges i stedet.;-)

4. Du betoner dit tilhørsforhold til hende og dyrker nærheden. For du ved, at kærlighed ikke er en selvfølge.

Kommentar: Tillid er Alfa og Omega, det driver værket, og det hårdt arbejde at holde liv i et godt parforhold. Det er dig og hende...resten af familien og vennerne kommer i anden række, og du vil få så meget sex uden at skulle tigge om det, at du vil boble af energi, når du går på job næste dag.

Hvis du altså OVERHOVEDET kan stå på benene dagen efter, hun er bare DIN kvinde:-)

5. Du kan rumme din kones frustrationer og hjælpe hende til at forstå.

Kommentar: Jeps, ved din rolige optræden, får du hende hurtigt ned på jorden...(eller gulvtæppet), og får hende til at se tingene fra en anden vinkel over et godt glas rødvin eller en øl, og minimerer dermed et hvert optræk til misforståelser vedr. dig eller den øvrige famile... ikke at forglemme veninderne, og hun vil være superloyal overfor dig til evig tid og stå i køkkenet et par timer efter fyraften på jobbet for at fremstille Gule Ærter, medister og brunkål, og servicere dig på fornemste vis hver eneste dag.

6. Du lytter efter de følelser, din kone udtrykker, og hæfter dig mindre ved de ord, hun siger. Så kan han fortælle hende, hvad det handler om, og hun føler sig forstået.

Kommentar: Nærvær, nærvær og atter nærvær, ikke noget med at begrave hovedet i avisen eller TV, før I har klaret los problemos, selvom tonelejet er HØJT og skingert, og hun gentagne gange højt og gennemtrængende råber "dumme svin", så kan du altid snuppe en lur på sofaen bagefter, hvis du trænger.;-)

7. Husk drengen i dig selv, lad ham udfolde sig, men gør det under den voksne mands ansvar.

Kommentar: Drengerøve er pragtfulde, pattebørn er utålelige.

Hvor svært ka' det være...hvor faen blev han nu af???

En mor i sorg og sorgbearbejdning

Der er vist ingen, der betvivler, at det er stærk kost, at miste et barn efter i årevis har været bundet til hjemmet og i afmagt har måttet konstatere, at man ikke af forskellige årsager har slået til, hvor gerne man end ville.

Bl.a. fordi hjælpen udefra måske ikke har været tilstrækkelig, og man ikke har magtet at råbe de evt. skyldige personer op, mens tid var.

Udover sorgen og savnet gi'r det dårlig samvittighed og skyldfølelse, uanset HVAD man har ydet, bebrejder man altid bagefter sig selv, at man ikke har gjort mere.

Berettiget...eller som i de fleste tilfælde ganske uberettiget...

Det er det åg, vi alle må bære i tiden efter at ha' mistet, uanset det være sig et elsket barn, en ægtefælle, forældre eller venner, som har betydet meget i ens liv.

Herefter skiller vandene...FOR SORGBEARBEJDNINGEN er bestemt ikke ens for alle.

Fr. Møller mener f.eks., at det er langt bedre at putte sig ind til herre i nødens stund, hvis man søger trøst, fordi hun ikke vil risikere at støde på en bøjle-BH.:-)

http://valkyrien.smartlog.dk/85589_Sorgbearbejdning...html#comments

Dårlig undskyldning Møller, hvis ikke det er højsommer, har de fleste kvinder mere tøj på.

Og deri er vi bestemt ikke enige, selvom der kan siges meget om ens medsøstre, så kan de...uden beregning overhovedet...være bedre til at forstå ens føleser i triste stunder, selvom jeg da bestemt også har mødt varme følelser, med de helt rigtige ord ved sådan en anledning, hos mænd.

Og den med at skrive sig ud af sorgen, kan jeg sagtens deltage i, men hvorfor dog ikke udelukkende til skrivebordsskuffen???

Hvorfor i alverden, skal man absolut med djævlens vold og magt ha' respons på alt det føleri, som man så glimrende kan bruge nogle få fortrolige, i tiden der kommer efter bisættelsen, som man har stor tillid til, hvis man da ikke er mutters alene i verden?!

Uanset, om det er kærestesorg eller dødsfald,kan man da ikke forlange, at andre, der måske har oplevet stribevis af dødsfald og andre ulykkelige hændelser i den nærmeste kreds, skal føle og ha' overskud til at høre på hver eneste detalje, man må komme i tanke om, og slet ikke i det civilicerede Vesten. Her har vi jo proffessionelle til at tage sig af alt det, som vi ikke kan bearbejde opå egen hånd.

Her i Danmark får man jo krisehjælp, hvis bare katten stikker af hjemmefra.

Er det fordi vi ikke kan acceptere, at sorgen er en lang proces, som ikke er overstået på 14 dage?!

Har man ikke tiden, så man kan komme hurtigt videre i teksten, og forstår man ikke, at tiden ikke læger alle sår, men der kommer ar, som man skal leve med, og det KAN man jo også, hvis viljen er til stede, og man har kontakt til sin omverden?

Tror man virkelig, at hvis man får lov at skrige sorgen ud over hustagene og belemre andre, der selv har tunge åg at bære, som man f.eks. gør i den muslimske verden i Mellemøsten ved krig og jordskælv, og at sorgen forsvinder, fordi man kan få opmærksomhed på den?!

Sorgen skal efter min mening aldrig bruges som 'trækplaster', for at drage nyfigne til sig, der kan sidde at hygge sig med andres elendighed, og gyse ved tanken om, at det sandelig var godt, det ikke var os, det ramte dennegang.

Kort sagt, efter min mening burde det aldrig gøres til underholdning, som da kællingerne i fordums tid sad ved guillotinen og strikkede.

For i ALLE menneskers liv rammer det før eller siden, og det er trods alt kun den, der er ramt, der kan føle det på egen krop og psyke, alt efter hvad betydning afdøde har haft, og derefter bearbejde det, at tro andet er utopi.

Der er ting her i verden, man ikke kan formindske ved at dele med andre, for andre fatter slet ikke omfanget af ens tab.

Der er brug for ekstra mandskab

....og de øver sig inde på gården.

Og vi andre venter stadig...

Hvis du er til bøsser å sår'n, så er det måske noget for dig?


Øvelse gør mester

Når "Åh, disse minder" bli'r til "Åh, tissemænder....

.....så er det måske hverken tegn på ønsketænkning eller horefejl, men derimod at nogen menneskers...kunstneres/sangeres/studieværtes...udtale er nøjagtig ligeså elendig, som andres stavning.:-)

Måske skulle de forsøge sig med en 'tanepædago', jvfr. Flemming Jensens debut i revyens verden.;-)

Men her er en herlig samling muntre eksempler fra EB:

læs om de festlige indslag her

Så tabte den 'sofistikerede' dramaqueen også masken:-)

...hende med de 'fine' nuancerede og kontrollerede vendinger og tilhørende ordskvalder a la Karen Blixen, der appelerer til...efter hendes egen mening...den absolutte upper-class med det bekymringsfrie liv, som det leves på Strandvejen og omegn tilsat tilstrækkelig med GT (gin og tonic for de mere dødelige) lidt Sushi (uden Leo) og fedtet godt ind i Creme Brûlé eller bare Brylcreme.:-)

læs mere her

"Acq said...
(Argh, knyt din gamle tørre kusse fivetozero!!)((Sorry Susling, jeg kom herind for at give et svar, ikke for at hverken svine eller blive svinet til... stopper nu.))

jeg har mødt et par stykker fordi vi er faldet i snak via messenger og mails uden om selve bloggene, og efter noget tid kender man hinanden bedre, og når kan man lide det man 'ser', jamen så er det naturligt at ville mødes i virkeligheden også.

Det er vel egentlig bare en ny måde at møde folk på - vi hænger ikke ud til porcelænsmaling, hundetræning eller på den lokale bodega eller vaskeri, men møder derimod folk elektronisk. Naturligvis er det specielt at møde folk når man har læst med i noget ret personligt, men det viser sig jo altid at der er meget mere i folk end lige det der kommer ud på bloggene.

Jeg har selv mødt en lille håndfuld bloggere som allesammen har vist sig at være fantastiske mennesker, og det ville da være synd og skam at undgå at møde disse når nu man kan, ikke?

...og jeg må så lige sige at for mig er formålet med en blog ikke at møde mennesker, men det at det så er sket alligevel, tager jeg som en gave.

2/1/07 19:51"

Og man må da blankt indrømme, at Kimporatoren her har fundet sin overmand udi titulatur til de fikserede navlebloggere (som dog ikke omfatter 5-6, som ACQ her fejlagtigt skyder på), og har dermed slået ham med flere længder, selvom hun tidligere har udelukket ham pga. hans sprudlende og til tider yderst passende ordforråd til hykleriske madammer, der er gode til at forstille sig, selvom hun dog allernådigst for nyligt har betænkt ham med en nytårshilsen på hans blog.;-)

De fine fornemmelser kan ACQ fra nu af være så venlig at stikke skråt op, hvor solen aldrig skinner.

Maskespillet er slut. Ordvalget er en rendestenstøs værdigt.

Der skvattede 'damen' vist ned fra den piedestal, hun så heftigt har tilkæmpet sig med det yderste af neglene...efter egen mening,ihvertfald, mens hun forlængst er gennemskuet af alle dem med noget mellem ørerne, og nu må det været gået op for selv de tungeste, HVOR hun rent faktisk befinder sig.

Må undertegnede ha' fornøjelsen, at indstille ACQ til årets slamf**** 2006?!

Det må da være et sprog hun forstår, ikke?