onsdag, august 23, 2006

Sportsklubben

For nogle år siden frekventerede jeg et kursus på Niels Brock, og i den forbindelse indgik der nolge firmabesøg, bl.a. på det berømte, velrenommérede conditori La Glace, hvilket resulterede i, at da vi ved det efterflg. kaffebord i det gamle konditori sammen med kaffen indtog den legendariske sportskage, legede med tanken i ren eufori ved smagen af nedsvælgelsen af herlighederne, om vi på stedet burde stifte en 'sportsklub', men den tanke forlod vi dog hurtigt igen, da forestillingsevnen vedr. alle de ekstra overflødige kilo på sidebebenene, vi kunne risikere ved at kaste os ud i det lidet gennemtænkte projekt, overskyggede lysterne.

Caféen har siden 1989 været ejet af advokaten Merethe Stagetorns datter, Marianne Stagetorn Kolos, som ved denne lejlighed var den stolte fremviser af det historiske konditori med de mange gamle opskrifter, deriblandt Sportkagen, som er en gedigen lagkage, der smager himmelsk, men som til gengæld fylder heftigt på kaloriekontoen...og tærer på kreditkortet.:-)

Der er mange andre fristelser, og i de gamle sidebygninger og på alle etagerne i produktionen er mange mennesker/konditorer og lærlinge beskæftiget med det gamle håndværk, ligesom der er et stort antal damer ansat i de fristende udsalgslokaler og restaurant/konditori, for ordet café er bandlyst, da man holder de gamle traditioner i hævd, og selv om der sælges kaffe, the og chokolade, således er også de nymodens importerede modefænomener som Cappuccino og Café au Lait også fyord.

Værtinden, Marianne Stagetorn Kolos, der uddannet både akademiøkonom og konditor, er med rette stolt af foretagendet, men ve den der er så formastelig at spørge til omsætningen, så bliver blikket køligt og fortælleglæden ophører, og der bliver høfligt, sarkastisk bekendtgjort, at det oplyser man ikke, da der er tale om enmandsejet firma og ikke et aktie- eller anpartsselskab, indtil ørerne er røde på den interesserede spørger.

Men, at man kan leve af det, hersker der ikke tvivl om, se blot prisen på en af de berømte lagkager til 10 personer til en pris af 360 kr + udbringning.

http://www.laglace.dk/1020/

Men det skal absolut prøves, det kan bestemt anbefales, at man er god ved sig selv, sålænge man har sig, uanset om det så kun skulle blive til et enkelt besøg, og ikke nogen klub med utallige møder om året.

For 'sporten' og sundhedsværdien er vist hurtigt overset...:-)

tirsdag, august 22, 2006

Har du ligget uden dyne i nat...?

og med rumpen bar, er standardspørgsmålet, hvis man møder op på jobbet med en generalforkølelse.:-)

Ihvertfald er det længe siden, at det har været nødvendigt at købe dynebetræk, så jeg undrede mig over, at de fleste dynebtræk var 14o cm i bredden, og huskede kun bøvlet med det seneste indkøb, hvor jeg havde raget nogen betræk til mig der var 220 cm lange, og hvor dynerne lå nede i bunden af betrækket hver eneste morgen til stor irritation.

Men den vakse dame i Fields mente, at selvom madrasserne i dobbeltsengen var 85 cm pr. styk, så måtte dynen da være en hel del større, når man om vinteren rigtig skulle pakke sig ind i den.

OK...standardstørrelse for et dynebetræk er 140 cm, og dynen var da også 130 cm, da jeg målte efter ved hjemkomsten.

Så jeg har måske ligget uden dyne igennem længere tid...pga. den nærmest subtropiske varme i denne sommer, naturligvis??? ;-)

Men har garderet mig og købt så mange sengesæt, da jeg sandsynligvis har glemt standardstørrelsen på en dyne, næste gang jeg skal til det igen.

søndag, august 20, 2006

Rent hjem...eller bland dig udenom, sviger...?

Var hos Dyne-Larsen i går for anskaffelse af nogle sæt nye dynebetræk og stræklagner m.v.

Det var kvælende varmt, og kun personalet havde gavn af et par små blæsere, der var anbragt ved kassen og man lod kunderne stege i deres eget fedt, og de fleste tænkte formentligt mere på at komme ud af biksen end at få idéer til flere indkøb, men meget fikst var der anbragt en kølemontré med Aqua D' or lige ved kassen, hvor man skulle betale, så der røg nogen stykker ned, da køen var lang, og der var udsalg på havemøbler denne weeekend.

En frisk yngre fyr med tilbehør i køen lod sig dog ikke overrumple af hverken varmen eller svigermoderen, der kom halsende med tungen ude af halsen med en pakke med 10 små rengøringssvampe til den rørende pris af en femmer, for at friste det unge par med det billige tilbud (eller var det en fin hentydning?), da svigerdrengen muntert svarede afvisende på skrømt med et blink i øjet:

- Gu´skal vi ej ha' nogen af dem, vi gør sgu ikke rent hjemme hos os!

Sådan sviger, pas dig selv!:-)

lørdag, august 12, 2006

Klæber som en burre

Kender I en klæber?

De kendes på, at de ikke forstår en afvisning, hverken rent verbalt eller ved kropssprog, og er utroligt svære at blive af med i ens nærhed.

Hvor der danses, ignorérer man dem, men alligevel står de der pludseligt og byder op. Har man forbarmet sig, ja, så fatter de ikke, at de ikke skal sætte sig ved siden af én, selvom man under dansen anstrenger sig for virke så afvisende som overhovedet muligt, og har de først sat sig på en stol ved siden af, så skal man ligefrem sidde med ryggen til og lade være med at svare, før de fordufter.

Det samme med omgangskredsen, hvor man er vokset fra hinanden i interesser og holdninger til tilværelsen iøvrigt, når man har haft heftige og vrede diskussioner, vender de alligevel tilbage pr. telefon eller mail, og selvom man i telefonen gentagne gange har undskyldt sig med diverse forklaringer og hvide løgne samt hurtigt har sagt farvel, så fatter de stadig ikke en brik.

Hvordan afbryder man en forbindelse på et ordentlig måde, så det forstås første gang???

Kan det overhovedet lade sig gøre, uden at man udstiller sig selv som en skrækkelig person overfor omgivelserne? En klæber er vel overbevist om sin egen uovertrufne charme eller?!

Har nogen et godt tip til, hvordan det gøres effektivt på en flot måde, uden man selv fremstår som heksen?

Til sidst skal det nævnes, at det ikke behøver være pga. uovertruffen skønhed og charme, at man kommer i forbindelse med en klæber, og det hverken skyldes indbildskhed eller selvovervurdering, men sandsynligvis noget alle har erfaret på et eller flere tidspunkter i deres liv og derfor må ha' erfaring med.

blog stats