Sportsklubben
For nogle år siden frekventerede jeg et kursus på Niels Brock, og i den forbindelse indgik der nolge firmabesøg, bl.a. på det berømte, velrenommérede conditori La Glace, hvilket resulterede i, at da vi ved det efterflg. kaffebord i det gamle konditori sammen med kaffen indtog den legendariske sportskage, legede med tanken i ren eufori ved smagen af nedsvælgelsen af herlighederne, om vi på stedet burde stifte en 'sportsklub', men den tanke forlod vi dog hurtigt igen, da forestillingsevnen vedr. alle de ekstra overflødige kilo på sidebebenene, vi kunne risikere ved at kaste os ud i det lidet gennemtænkte projekt, overskyggede lysterne.
Caféen har siden 1989 været ejet af advokaten Merethe Stagetorns datter, Marianne Stagetorn Kolos, som ved denne lejlighed var den stolte fremviser af det historiske konditori med de mange gamle opskrifter, deriblandt Sportkagen, som er en gedigen lagkage, der smager himmelsk, men som til gengæld fylder heftigt på kaloriekontoen...og tærer på kreditkortet.:-)
Der er mange andre fristelser, og i de gamle sidebygninger og på alle etagerne i produktionen er mange mennesker/konditorer og lærlinge beskæftiget med det gamle håndværk, ligesom der er et stort antal damer ansat i de fristende udsalgslokaler og restaurant/konditori, for ordet café er bandlyst, da man holder de gamle traditioner i hævd, og selv om der sælges kaffe, the og chokolade, således er også de nymodens importerede modefænomener som Cappuccino og Café au Lait også fyord.
Værtinden, Marianne Stagetorn Kolos, der uddannet både akademiøkonom og konditor, er med rette stolt af foretagendet, men ve den der er så formastelig at spørge til omsætningen, så bliver blikket køligt og fortælleglæden ophører, og der bliver høfligt, sarkastisk bekendtgjort, at det oplyser man ikke, da der er tale om enmandsejet firma og ikke et aktie- eller anpartsselskab, indtil ørerne er røde på den interesserede spørger.
Men, at man kan leve af det, hersker der ikke tvivl om, se blot prisen på en af de berømte lagkager til 10 personer til en pris af 360 kr + udbringning.
http://www.laglace.dk/1020/
Men det skal absolut prøves, det kan bestemt anbefales, at man er god ved sig selv, sålænge man har sig, uanset om det så kun skulle blive til et enkelt besøg, og ikke nogen klub med utallige møder om året.
For 'sporten' og sundhedsværdien er vist hurtigt overset...:-)
3 kommentarer:
Kolos??
Ja Kolos, hun er nu ikke kolonorm, men vist bare gift med en græker.;-)
Nåååå....på den måde!
:-)
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start