lørdag, august 12, 2006

Klæber som en burre

Kender I en klæber?

De kendes på, at de ikke forstår en afvisning, hverken rent verbalt eller ved kropssprog, og er utroligt svære at blive af med i ens nærhed.

Hvor der danses, ignorérer man dem, men alligevel står de der pludseligt og byder op. Har man forbarmet sig, ja, så fatter de ikke, at de ikke skal sætte sig ved siden af én, selvom man under dansen anstrenger sig for virke så afvisende som overhovedet muligt, og har de først sat sig på en stol ved siden af, så skal man ligefrem sidde med ryggen til og lade være med at svare, før de fordufter.

Det samme med omgangskredsen, hvor man er vokset fra hinanden i interesser og holdninger til tilværelsen iøvrigt, når man har haft heftige og vrede diskussioner, vender de alligevel tilbage pr. telefon eller mail, og selvom man i telefonen gentagne gange har undskyldt sig med diverse forklaringer og hvide løgne samt hurtigt har sagt farvel, så fatter de stadig ikke en brik.

Hvordan afbryder man en forbindelse på et ordentlig måde, så det forstås første gang???

Kan det overhovedet lade sig gøre, uden at man udstiller sig selv som en skrækkelig person overfor omgivelserne? En klæber er vel overbevist om sin egen uovertrufne charme eller?!

Har nogen et godt tip til, hvordan det gøres effektivt på en flot måde, uden man selv fremstår som heksen?

Til sidst skal det nævnes, at det ikke behøver være pga. uovertruffen skønhed og charme, at man kommer i forbindelse med en klæber, og det hverken skyldes indbildskhed eller selvovervurdering, men sandsynligvis noget alle har erfaret på et eller flere tidspunkter i deres liv og derfor må ha' erfaring med.

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start

blog stats