Sikker sex til psykosernes legeplads...også kaldet blogland

Uddrag fra den offentlige skriftestol i blogosfæren

Jeg tiltrækkes af originaler, så er det sagt, men det normale har jo som bekendt vide grænser, som Inge og Steen Hegeler skrev engang i 70 erne i deres brevkasse.

For i denne blogverden er det jo alle originalerne, der gi'r alle de almindelige og ofte dødkedelige leverpostej- eller vaniljemennesker konkurrence eller totalt baghjul.

Kort sagt, dem der blogger om at stå op og drikke sin kaffe, tage sin cykel og sidde på jobbet de næste 8 timer, hente unger, lave mad, se TV, og dyrke sex onsdag og lørdag, gider vi ikke at læse om, selvom det sandsynligvis er dem, der er flest af. :-)

Næ, der skal sgu være 'drama på drengen', så derfor er der 'run' på de blogge, hvor bekendelserne af mer' eller mindre psykotisk art strømmer ud.

Har lige læst om én, der har skaffet sig opmærksomhed på at sidde på sin søns gravsten (hvorfor skal vi dog vide det???), hvor et ægtepar på kirkegården med mere pli og respekt for de afdøde, nærmest bliver omtalt som tosser.

Men at profanere et gravsted betyder åbenbart intet, for den selvpromoverende 'sørgende' mor (der åbenbart ikke noget ved at sørge, hvis det ikke bemærkes), og så kan man jo så glimrende samtidigt provokere andre, jeg har da også observeret vildfarne turister i Italien, der blev bedt om at rejse sig, da de trætte havde smidt sig ned foran hovedindgangen til Peterskirken i Rom og begyndt at fortære madpakken.

Respekt for andre mennesker og deres religiøse følelser?! Nul putte, kun sig selv. :-(

Og har man 'skidt i nælderne' tidligere her i livet, kan man jo altid fortælle den undrende hob/blogverden, hvad det har kostet én, at muntre sig på de forkerte lagner, og at den forsmåede ægtemand eller ditto kone derefter har forladt det lille hjem, for derefter at lade familievirksomheden gå konkurs, og man 'helt uden egen skyld' af samme årsag er gået ned med flaget, og nu vil gerne vil ha' sit liv tilbage for et øjebliks ubetænksomhed, for nu magter diverse psykiatere og psykologer ikke at rette op på 'skuden' længere, og alligevel heller ikke kan klare al 'kemien' de forsøger at fodre dem med.

Under disse betroelser, der undertiden foregår og opdateres midt om natten, undrer det jo ikke, at en arbejdsgiver ikke står med åbne arme for at modtage dette unikum, som vel næppe får øjne før langt hen på eftermiddagen, og så kan socialforvaltningen overtage smulerne af dette 'fallitbo', når vennerne, der skulle gi' 'moralsk støtte', er smuttet, eller bare røvtrætte af at høre om det, vi andre så skal diverteres med i tide...og navnlig utide.. på deres blogs.

Glimrende underholdning, og i starten griber man sig sgu også sommetider i , at få medlidenhed med disse personer, der roder så meget med deres liv, at økonomien og psyken ender i kaos.

Så op til flere kommentatorer bidrager da i starten også gerne med underholdningen til emnerne, der bliver taget op på en sådan blog...for man må jo erkende at disse 'kaos-piloter', der styrer lige lukt mod afgrunden, gennem tiderne jo har skaffet sig noget erfaringer på halsen, som kan få en af de mere 'kedelige' afarter af den menneskelige race til at 'spidse øren', over her at erfare, at sådan kan livet altså også 'leves'.

Men når vi andre, der så har behersket os, og omend vi ikke just har levet livet som kedelige grå bogholdere, meen trods alt har mere styr på sagerne, selvom vi absolut ikke er gået fri for alt, hvad livet kan finde på at byde et menneske, det være sig forelskelser, dødsfald i familien og andre ulykker, prøver på at dele erfaringer med den 'hårdt ramte'( og komplet uskyldige i livets tilskikkelser, ihvertfald i egne øjne), der måske ikke alle er afprøvet på egen krop, så bliver man mistænkeliggjort for at ville stoppe piller, der er 'vanedannnede'...jamen, hvilke piller er ikke det?.. ned i halsen på den mismodige, der nu vender aggressionernerne mod det publikum, der forsøger sig med gode råd, som den ulykkelige selv har lagt op til debat i en post på bloggen.

Nå, men sådan reagerer mange stædige i en kørestol jo også, med voldsomme aggressioner i afmagt over deres situation, og skubber derfor folk væk fra sig.

De hedder jo ikke Jason Watt allesammen.

Man kan blot resignere og ønske lev vel, og modtag så den førtidspension, du har sukket så dybt og længe efter, fordi du fornægtede livet pga. skuffelser, du selv så grundigt har medvirket til.

Men som en barsk læge sagde til et familiemedlem, der altid klagede over en dårlig ryg, som ikke kunne bevises rent klinisk.

- Lad vær' med at tro, at det at opnå en førtidspension er lykken, for det er kun et stempel på, at du er færdig!

Sådan holder man Jehovas Vidner fra døren

Så elegant kan det gøres

Selvom der af og til lanceres noget saftigt på disse sider, har jeg dog ingen intentioner om at konvertere til navle- eller pornoblogger fremover, i håb om at ophidse 'de altid veloplagte' med den 'sprængfarlige' libido fremover:-)

Men da jeg efterhånden har befundet mig i 5 år i cyperspace med dertil utroligt skønne og meget underholdende stunder, som regel begået af det 'herlige' køn - både offentligt og i mere private stunder - kan jeg jo ikke lade være med at sammenligne den 'forkølede' og jævnt ubegavede hverdagsagtige leverpostej-lir og og ditto beskrivelser med den mere raffinerede erotiske og lækkert poesifyldte, som er tilflydt mig i en lind strøm, i al den tid jeg har været med.

Her er et uddrag fra en 'hemmelig' beundrer, som en gang i fortiden har begået udgivet nedennævnte smukke og poesifyldte linier på en offentlig tilgængelig debatside.

"Når argumenter ikke rækker jamen, jamen, XXXXXX XXXXX - så rakte abstraktionsevnen ikke længere, og Gitte C's skørter blev søgt som sikreste tilflugtssted. Svar: Nej, jeg gemmer mig ikke i Gitte´s skørter.

Jeg løfter skam frækt op i hendes smarte kjole. Og hvad ser jeg! Jeg ser de smukkeste og smækreste lange silkebløde kvindeben, med mælkehvide lår så skulpturelle, at jeg er ved og dåne. Og jeg smiler så evindeligt saligt, medens jeg meditativt langsomt og så let, så let føre min hånd op langs indersiden af Gittes smækre lår. Huden er varm, så varm og glødende.

Dette syn og denne oplevelse er, som at se 2 flotte og fejende Kokospalmer, og midt imellem disse 2 vidunderlige smukke og skulpturelle palmer vokser der den yperste fersken-lund med de modneste ferskner du kan forestille dig XXXXXXX , fuld af en uendelig parfumeret duft og den sødeste saft. Og mine tanker og fantasier bliver vildere og vildere, grænsende til det ekstatiske.

For jeg vil kun et, ind i denne mørke, mystiske, eksotisk bølgende og vibrerende ferskenlund. Hvis XXXXXXXX jomfruelige forestillingsevne ikke rækker til, på grund af manglende erfaring, så vil jeg anbefale XXXXXXX på den blåeste og luneste sensommerdag, at købe den største og mest modne fersken han kan finde i frugtboden.

Og så skal han sætte tænderne i dette saftige vidunder, så fersken-nektaren driver og drypper fra hans ansigt og den parfumerede duft bølger omkring hans ansigt og næse. Og muligvis vil han -forbløffet - i et kort øjeblik, ud af øjenkrogen, se Gitte C. komme spankulerende forbi, i stramme velsiddende jeans, der fremhæver alle hendes meget fordelagtige attributter. Og måske sender hun dig også et skælmsk smil.

Måske en opfordring XXXXXXX? Ja, hvem ved? Dette vil give vor jomfru XXXXXXX en forestilling om, hvad han går glip af, eller i heldigste fald har til gode engang i fremtiden."

Så flot KAN det gøres, uden at være det mindste klamt, vammelt og pubertetsagtigt, jeg har ihvertfald ikke set det gjort smukkere, men ellers er man da meget velkommen til at forsøge sig med at fremdrage andre eksempler, hvis man er faldet over noget, der matcher dette;-)

Det værste job i verden?

Når de middelmådige kvinder kommer på toppen....

af hierakiet, så har kvinderne endelig opnået ligestilling, skriver Ekstra Bladets leder.

link til EB

Tja, 'liggestillingen' har ihvertfald kun ført til mellemlederposterne for kvinderne, da der stadig kun findes kvinder, der kan tælles på to hænder, på de virkelig tunge poster, alt imens har mændene boltret sig overalt i bestyrelser og koncernledelser uden at ha' markeret sig nævneværdigt.

Men de politiske ledere vælger jo også gerne nogen efterfølgere, der brillerer ved at være mindre kløgtige end dem selv aht. deres eftermæle:-)

For mænd vælger jo mænd til de større poster, og vil meget gerne ha' sig frabedt, at blive overhalet indenom af et hunkønsvæsen.

Sker det endeligt, snupper de én kvinde med alt for lidt pondus, der slet ikke magter opgaven, og så bli'r hun hurtigt 'gået' igen med ordene:- Der kan I se, det virker sgu ikke...'de' duer ikke i 'vores' verden;-)

I forfatteren Lise Nørgaards erindringer "Kun en pige" og "De sendte en dame", chokeres hendes konservative far, da hun vælges ind i en bankbestyrelse, og tror at verden er rent af lave, da hun som kvinde bli'r valgt ind i 1970erne.

Og alt imens hun spankulerer ned af direktionsgangen, og interesseret iagttager billederne af alle de tidligere bestyrelsesformænd og diverse andre medlemmer (af hankøn), udbryder hun:- Jae, de fleste af dem kender jeg jo fra skolen, og der udmærkede de sig ved, at være betydeligt dummere end deres søstre.:-)

En flovmand til Suzanne.........

...nu hvor de 10 bedste klædte mænd og kvinder er kåret, for hvor finder vi Suzanne Bjerrehuus på listen???

link til B.T.

Men der finder vi til gengæld de 2 mænd, som hun har nære relationer til:-)

Ikke kun hendes utroligt lækre ægtemand, Asger Aamund, der altid er stilfuldt klædt på til lejligheden, hvadenten han optræder som den ulastelige forretningsmand iført diskrete habitter, eller man møder ham i Dyrehaven iført cowboybukser.

Meen minsandten, om ikke hendes egen nuttebasse af en søn med alle tatoveringerne og piercingerne, og totalt uden for pædagogisk rækkevidde, den kære Oliver, også er på listen (godt nok som nummer sjok), og garanteret ikke pga. af han er ejermand af en fin habit, men i de kredse hos de ganske unge forfløjne, 'kunstneriske' typer, der farer rundt på caféer og diskoter, er det garanteret helt i tråd med tidens trend, og sikkert ganske hot med en falmet undertrøje og ellers bare laser og pjalter, indkøbt for store summer i en eller anden mærkevareshop.

Her kan vi ihvertfald konstatere, at lige meget hvad Suzanne ellers blander sig i, så rådgiver hun sandsynligvis ikke sine mænd mht. tøj, for så var de næppe nået ind på top 10 listen, da hun selv i sine indiske gevandter, kæmpebælter og store støvler forsøger at ligne en blanding af en forvildet teenager og en luksushippie fra whiskybæltet.

Men det er jo svært aft finde stilen, hvis man ikke vil være sin alder bekendt, for det er jo næppe pengepungen, der afgør hendes fremtoning.