Barmhjertighed eller hjerteløshed?

I disse tider, hvor folk dør ensomme efter at ha' ligget i deres lejligheder i månedsvis, og hvor mange undlader at blande sig og går over på modsatte fortov, hvis man ser, at der er optræk til ballade, kommer man også selv nogen gange i en sådan situation, hvor man bagefter stiller sig selv spørgsmålet, om man skulle/burde
ha' hjulpet.

Efter en teatertur i går, hvor vi netop er kørt i garage, og er ved at hale fouragen frem fra bagagerummet, springer en ung kvinde mellem 25 og 35 år frem, som skudt op ad jorden, alt imens hun stampede i jorden og med tårer i øjnene, fægtede med armene og skreg vildt:-...Kom så, din skide taxa, kom så...gentagne gange, som en anden huleboer.

Da hun gik langtsomt videre, fægtende med armene og ligesom talte til sig selv, uden at henvende sig direkte til mig, og jeg på hendes påklædning og øvrige fremtoning både ved første og andet øjekast, opfattede hende
som misbruger af en eller anden art, undlod jeg at svare på alle de udbrud, der kom fra hende.

Min mand lukkede nu garagen, og ved synet af ham forklarede hun nu...delsvis henvendt til ham og sig selv.. mellem diverse hik og hulk sammen med alle forbandelserne over, at den angivne taxa ikke var ankommet, at hendes bror lå for døden, og så måtte hun jo nok hellere få fat i en taxa?!?!

Uden på noget tidspunkt at spørge direkte om kørsel fra vores side!

Lettere desorienteret mumlede min mand nåh eller ja (jeg var nået et stykke længere frem), og da vi nåede ind, så vi efterfølgende, at en taxa stoppede på vores befærdede vej og tog hende med.

Lidt samvittighed har man jo...berettiget eller uberettiget..over ikke at hjælpe folk, hvis de virkelig er i en nødsituation, og da vi havde benzin på bilen, kunne man jo sagtens ha' kørt hende, men spørgsmålet er jo, om hun skulle køres til det nærmeste hospital, eller hun har lavet ovenstående seance før, og bare skulle køres til den nærmeste pusher et eller andet skummelt sted, hvor hun jo nemt kunne påstå, var stedet, hvor broderen lå for døden.

Reagerer såkaldte 'normale' mennesker sådan, såfremt de har modtaget en kedelig besked og har ringet efter en taxa???

Mange spørgsmål meldte sig, og jeg er stadig i tvivl om, hvad jeg gør...eller BURDE gøre, såfremt det en anden gang skulle blive aktuelt.

Var hun en god skuespiller, der bare ville køres gratis, og havde gode erfaringer med at spille på folks medfølelse i en sådan situation,
eller havde hun virkelig fået en kedelig meddelse, og stod nu desperat på gaden og meddeler sine bekymringer til vildt fremmede mennesker, såfremt hun ikke var påvirket
....og hvorfor spurgte hun ikke direkte, om vi ville køre hende???

Så nu er spørgsmålet:

Hvad ville DU ha' gjort i den pågældende situation, og hvilke SPØRGSMÅL ville du ha' stillet hende?!