Købesex på en anden facon

For mer´en 50 år siden, da de gifte kvinder var hjemmegående husmødre og servicerede ægtemanden på forskellig vis med at sætte de varme sutsko frem og lægge avisen på bordet, når farmand vente træt hjem fra arbejdet sidst på eftermiddagen, hvis ikke aftensmaden da ikke allerede var anbragt på bordet, tilberedt af husmoderen.

Og hustyranen, i form af ægtemanden, skabte sig alligevel, som det passede ham, og lillemor var afhængig af, om han kom lige hjem med lønningsposen hver uge, istedet for at havne på stamværtshuset med gutterne, så det meste af ugelønnen ikke var drukket op, før hun kunne nå at hente ham hjem med én af de forhutlede unger ved sin side, i håb om at han forbarmede sig over at se en af sine sultne unger.

Tøj og frisør var der ikke mere af end vor far bestemte, og nogen steder var dette afhængig af, hvor meget sex der faldt af, for en afmægtig kvinde med en halv snes børn, der lever på sin mand nåde og barmhjertighed, bliver garanteret ikke hverken liderlig eller synderlig generøs overfor en nærig og egoistisk mand mht. sexydelser i de sene aftentimer og hårdt arbejde fra morgen til kvæld.

Så enhver gift kvinde kunne dengang betegnes som sin mands luder, altså en kvinde, der mod at få tag over hovedet og mad i munden til sig selv og børnene, ydede sex til manden, der som til gengæld gav hende et hjem med førnævnte ydelser, HVIS DET VEL AT MÆRKE PASSEDE HAM!!!

For det passede bestemt ikke alle, nogle mænd drak pengene op og andre havde andre kvinder ved siden af, som det nu faldt dem ind, som skillingerne blev brugt på, og den ægteviede hustru kunne trælle for andre med rengøring og trappevask for overhovedet at kunne komme mad i mundet på afkommet.

Min mands bedstemoder så først sin ægtemand, når han kom væltende hjem i en taxa henad eftermiddagen, pillede rejer og frembragte andre kulinariske herligheder TIL SIG SELV, hvorefter branderten blev sovet ud til næste morgen, og ville hun ha' mad til sig selv og sine 10 børn, måtte hun stjæle pengene op ad hans tegnebog, medens han sov, og om vinteren måtte de samle koks op ved banelegemet for at få varme i kakkelovnen i hjemmet.

Skønne tider,ikke...den gang var bistandshjælpen ikke opfundet, og ej heller Grevinde Danner Stiftelsen.

Men afhængigheden af manden var ikke til at tage fejl af.

En anden af kvinderne i baghuset var mere heldig, hendes mand, der var en stor drukkenbolt, som heller ikke passede sine forpligtelser overfor kone og børn, var derimod så elskværdig at falde overbord, en dag da han var ude og fiske iført en brandert, så efter hans død og enkens egen hjælp samt hårdt slid for andre i kvarteret, magtede hun at 2 ud af 3 børn blev akademikere og fik gode stillinger.

Mon det var kærlighed, der ligefrem bandt parterne sammen dengang???

Nu til dags har staten/socialforvaltningen 'overtaget' denne rolle, og noget tyder på, at de ta'r pligterne mere alvorligt end mange af datidens ægtemænd.:-)

Men det får så enkelte
mandspersoner, der ikke er villige til at give slip på serviceringen, som den var i fortiden med tilhørende måltider og 'fransk vask og strygning', som den for længst uddøende race af disse fortidsuhyrer, der kaldtes 'mænd', havde, og som får enkeltstående tilfælde af singler af hankøn til at jamre sig over alle disse privilègier for hankønnet er passé for længst, så har man tilmed den frækhed at beskylde den nutidige offentlige forsørgelse (såfremt kvinden da ikke selv har et godt job), for at være medvirkende til afskaffelse af sex til hankønnet???

Mon ikke dette med et mildt udtryk, kan kaldes en overdrivelse?!;-)

Nu har både kvinder og mænd, da netop chancen for at ernære sig selv via et rimeligt job, og der, hvor de begge kan finde ud af lægge nogle timers arbejde i hjemmet om ugen, har begge parter derfor både overskud og energi, og har dermed mulighed for at kærligheden og sexlysten er intakt efter endt indsats.

Men når disse mandfolk, der ikke gider praktisk arbejde i hjemmet og udelukkende vil fungere som fortidens servicerede patriark, og kalder sex for belønning, skal de lige huske på, at nu er begge parter lige ansvarlige for indkomsten, børnene, og at hjemmet fungerer....og har derfor også lige store krav på frihed, når forpligtelserne på jobbet og i hjemmet er udført.

Men overdrivelse fremmer jo som bekendt forståelen, så disse 'forbenede' singler af den gammeldags uddøende race 'truer' så med at ville snuppe en viv fra Østen eller Østeuropa, som de håber på vil være mere spræl i på lagnerne, da disse stadig er afhængige af mændenes gunst, i lighed med pigerne i Skelbækgade og kvinderne i fortiden i Dannevang.

Og jo, i stedet for at ernære sig ved at vride sig op ad en stang i takt til musikken, og den efterfølgende akt i 'bagbutikken 'med en halv snes mænd om dagen, så er det da en gevinst for den thailandske kvinde at blive hjemført af en mand til Danmark...hvis man altså er over de 24 og ægtemanden kan forsørge hende...og man derfor fremover kun skal tjene én herre, istedet for at ernære sig som luder med mange kunder om dagen i en thailands storby, for at kunne forsørge sin familie hjemme i landsbyen.:-)

Vi har kendskab til to mænd p.t., der har giftet sig med thailandske piger, der foruden at være små og fikse, også er fremragende til madlavning og diverse ydelser.;-)

Den ene er lige blevet skilt, da den danske ægtemand ikke kunne leve op til de ægteskabelige forpligtelser.;-))

Den anden mand, har efter at ha' sendt penge til forsørgelse af hendes familie i Thailand igennem en halv snes år, er efter ferien hjemkommet til Danmark med ægteviven foruden én af hendes mange børn, som hun ikke havde fortalt om, da de lærte hinanden at kende.

Jo, en ægteviv i fortiden og de thailandske kvinder er en mands luder på linie med dem, man kan købe i Skelbækgade og slige steder, men den moderne DANSKE kvinde kan vælge frit og gifte sig af kærlighed, og det er vel i grunden ikke så ringe?!